Årsager til madforgiftning og hvordan man forebygger det

Nogle af retningslinjerne nedenfor er måder at forhindre madforgiftning på
Nogle af retningslinjerne nedenfor er måder at forhindre madforgiftning på, som kan hjælpe dig med at reducere din risiko for madforgiftning derhjemme.

Du har lige nydt din yndlingsmad, får pludselig kvalme og får ondt i maven. Det kan være, at du har fået madforgiftning. Undgå og genkend tegnene i denne artikel.

Kvalme, opkastning, feber, diarré og svimmelhed kan være symptomer på madforgiftning på grund af madens tilstand og hvor maden er tilberedt. Definitionen af madforgiftning, bevidsthed om sikkerheden af fødevareingredienser og renligheden af køkkenmiljøet i samfundet bestemmer risikoniveauet for madforgiftning. Ifølge data fra Food and Drug Supervisory Agency (BPOM) blev 413.000 mennesker ofre for madforgiftning i løbet af 2009-2013 fra 10.700 tilfælde af ekstraordinære begivenheder i Indonesien. Blandt dem døde 1.500 ofre.

Med så høj en forekomst skal du tage skridt til at undgå madforgiftning derhjemme. Tidligere skal du forstå betydningen af fødevareforurening, der forårsager forgiftning.

En af de mest almindelige årsager til madforgiftning er krydskontaminering. Spredning af bakterier fra køkkenoverflader til mad kan forhindres ved at bruge antibakterielle produkter, såsom sollys før og efter madlavning.

Definition af madforgiftning

Der forårsager madforgiftning
Patogener er en af de faktorer, der forårsager madforgiftning, og patogener kommer ind i maden, når du.

Madforgiftning er en sundhedsforstyrrelse forårsaget af indtagelse af mad, der er forurenet med visse bakterier, vira, parasitter, kemikalier og svampe. Når fødevarer opbevares eller tilberedes forkert, opstår der risiko for forurening. Madforgiftning kan også udløses af forurening af køkkenredskaber og køkkenoverflader. Efter at have nået fordøjelsessystemet, kan forurenende stoffer tage 1-3 dage, før de viser symptomer. Dens sværhedsgrad afhænger af typen af forurening.

Bakterier i mad som årsag til madforgiftning

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er salmonellabakterier den hyppigste årsag til madforgiftning. E. coli, Listeria og Campylobacter er andre eksempler på skadelige fødevarebakterier. Patogener er en af de faktorer, der forårsager madforgiftning, og patogener kommer ind i maden, når du:

  • Spis råt eller underkogt kød.

  • Opbevar fødevarer, der kræver lave temperaturer, i et varmt område.

  • Lader maden stå udenfor køleskabet for længe.

  • Giver mulighed for krydskontaminering, hvilket er når skadelige bakterier bevæger sig mellem mad, køkkenoverflader og køkkengrej.

  • At spise mad, der er blevet rørt af en, der er syg, eller som har interageret med en syg person.

Definitionen af fødevareforurening omfatter også at genkende flere typer fødevarer, der let forurenes med bakterier, især hvis de ikke opbevares og behandles korrekt.

Her er nogle fødevarer, du skal være opmærksom på:

  • Forskellige typer råt kød såsom ged, oksekød, svinekød og kylling.

  • Rå æg.

  • Fisk og skaldyr som skaldyr, fisk, rejer, krabber osv.

  • Frisk mælk, der ikke har gennemgået pasteuriseringsprocessen.

Sådan forebygger du madforgiftning

Forebyggelse af fødevareforurening er ikke svært. Nogle af retningslinjerne nedenfor er måder at forhindre madforgiftning på, som kan hjælpe dig med at reducere din risiko for madforgiftning derhjemme.

Oprethold renlighed

Et snavset miljø er også en faktor i madforgiftning. Prioriter altid renlighed. At holde dig selv, køkkenredskaber og køkkenoverflader rene kan hjælpe med at forhindre almindelige årsager til madforgiftning. Implementer følgende vaner:

  • Vask dine hænder ordentligt før og efter tilberedning og hver gang du er færdig med at røre ved råt kød.

  • Når du er syg, skal du ikke gå ind i køkkenet.

  • Vask køkkengrej efter brug med kvalitetsopvaskemiddel, såsom Sunlight, og med varmt vand, hvis det er nødvendigt.

  • Vask køkkenklude, servietter og opvaskesvampe regelmæssigt.

  • Brug en køkkenrens, såsom Cif, på bordplader før og efter madlavning, køleskabsdøre, vaske og vandhaner. Læs brugsreglerne!

Hold mad adskilt og tildækket

Definitionen af hygiejnisk mad inkluderer, hvordan man opbevarer fødevarer, både rå og kogte, for at forhindre krydskontaminering. Vænne sig til:

  • Adskil råt kød og rå fisk og skaldyr fra andre fødevarer i køleskabet. Placer disse to typer mad i en tæt lukket beholder og opbevar på nederste hylde.

  • Adskil kogte og rå madvarer i køleskabet. Brug rene, tætlukkede beholdere til at opbevare tilberedt mad.

  • Tilbered ingredienser ved hjælp af separate redskaber og skærebrætter til grøntsager og kød/fisk og skaldyr.

  • Kontroller hver fødevareingrediens i emballagen, om den kan opbevares igen efter åbning.

  • Smid udløbet, forældet eller fordærvet mad ud.

Kog indtil færdig

Svimmelhed kan være symptomer på madforgiftning på grund af madens tilstand
Kvalme, opkastning, feber, diarré og svimmelhed kan være symptomer på madforgiftning på grund af madens tilstand og hvor maden er tilberedt.

Forebyggelse af fødevareforurening kan gøres ved at tilberede mad korrekt for at hjælpe med at dræbe skadelige bakterier, især i kød og skaldyr.

  • Okse- og fårekød behøver ikke være gennemstegt inde og ude, så længe de tilberedes hygiejnisk.

  • Kylling og svinekød skal være gennemstegt, indersiden må ikke se rosa ud, når det skæres i skiver.

  • Fisk skal tilberedes i henhold til niveauet af friskhed. Jo længere tid de udsættes for luft eller dør, jo længere tid skal fisken tilberedes.

Opbevar fødevarer ved sikre temperaturer

Indstilling af den korrekte køleskabstemperatur kan hjælpe med at forhindre vækst og spredning af bakterier på maden indeni. Som en grundlæggende tommelfingerregel bør en fødevaresikker køleskabstemperatur ikke overstige 5 grader Celsius.

  • Tjek emballagen til fødevarer for at finde ud af, hvordan og ved hvilken temperatur de opbevares.

  • Opbevar overskydende kogt mad i køleskabet ikke mere end to timer efter tilberedning.

Brug rent vand

Vand kan være årsag til madforgiftning. Brugen af rent vand er nøglen til sikkerheden for det, du indtager. Det er en god idé at være opmærksom på vandkvaliteten på det sted, hvor du bor. Hvis vandkvaliteten ikke er god, bør du bruge et specielt filter til vandet, der skal bruges til madlavning, for at sikre, at vandet er sikkert at bruge til madlavning. Du kan også tage en prøve af vandet til et laboratorium for at kontrollere dets egnethed til forbrug. Egenskaberne ved vand, der er egnet til konsum og sundt, er:

  • Vandet er farveløst, men klart og klart.

  • Vandet er lugtfrit.

  • Friskvandssmag, ingen anden smag som salt f.eks.

  • Intet sediment.

  • Vand har en temperatur mellem 10-25 grader Celsius.

  • pH (surhedsgrad) vand skal være neutralt omkring 7 pH.

  • Vandet indeholder ikke skadelige tungmetaller, såsom kviksølv.

Vær opmærksom på egenskaberne ved friske fødevareingredienser

Brug af friske fødevareingredienser er vigtigt for at forhindre madforgiftning. Undgå at bruge forældede, mugne og rådne fødevareingredienser, da det er sandsynligt, at der allerede findes bakterier i maden. Vær altid opmærksom på farven og konsistensen af den friske mad, du skal tilberede. For kød og fisk indikerer en ændring i farve en tilstand af friskhed.

Vær opmærksom på udløbsdatoen for fødevaren i emballagen

Madforgiftning kan også forekomme ved indtagelse af emballeret mad. Udover at kende betydningen af hygiejnisk mad, bør du også være opmærksom på udløbsdatoen for emballeret mad og undgå at indtage det, hvis det har overskredet holdbarhedsdatoen. Hvis udløbsdatoen er overskredet, er det sandsynligt, at bakterier i maden har udviklet sig, og hvis det indtages, vil det forårsage forgiftning.

  • Vask dine hænder med sæbe før og efter tilberedning og efter håndtering af råt kød

  • Opbevar råt kød i en tætlukket beholder på nederste hylde i køleskabet ved den rigtige temperatur

  • Noget kød skal tilberedes grundigt inde og ude