Børn elsker at lytte til en godnathistorie for børn og nyde et øjebliks velvære sammen med deres kære forældre.
Der er mange børnebøger, du kan finde for at lulle dit barn i søvn. Det kan være en klassisk børnelitteratur, som historierne om Rødhætte og Tre små grise. Eller en mere nutidig børneeventyrhistorie, der omhandler situationer, der er mere til stede i børns dagligdag.
Da vi tænker på dette øjeblik, der er så vigtigt for forholdet mellem forældre og børn, valgte vi en godnateventyrhistorie. Dette er en historie om en lille fugl, der ligesom mange børn måtte flytte. Vi håber, at du og dit barn nyder historien, nyd læsningen!
Børns godnathistorie: den eventyrlige svale
Julia var en svale, der elskede at flyve rundt, hoppe fra gren til gren og synge tidligt om morgenen. Jeg var altid glad for at vågne tidligt og se far og mor sluge forberedt til endnu en dag med sang. Men det var ikke kun dem, hun kunne lide at se. Julia var en opdagelsesrejsende, så hun gik for at besøge fuglene i nabolaget!
" Godmorgen hr. guldfink! Hvordan har du det?" sagde Julia og smilede. "Hej Nattergal!", "Hvor er din sang smuk, Bem-te-vi!". Og så brugte han dagen på at snakke og nynne med de andre fugle. "Júlia, den eventyrlystne svale" var, hvad man hørte fuglene sige mellem grene og grene.
Mellem det ene tisse og det andet endte Julia med at erobre hele kvarteret, alle kunne lide hende og havde altid en fest, når de så hende. Så gik foråret, legede og hoppede. Sommeren var ikke meget anderledes, Julia slog med vingerne fra side til side.
Da efteråret kom, annoncerede mor: "Julia, min datter, når kulden kommer, vil vi migrere. Vi og alle svalerne vil flyve sammen i lang tid, og vi vil bo i en ny rede, et varmere sted. Det vil være din første migration, er du glad?".
Men Julia var ikke glad, tværtimod! Jeg var bange og ked af det. Hun ville forlade sin rede, sine træer og værst af alt, hele græsningen i nabolaget! Og nu? Hvad skulle hun gøre?
Hun var meget bange og vidste, at hun ikke ville migrere. Men hvor meget hun end prøvede, kunne Julia ikke overbevise sin mor om, at de skulle blive. "Julia den eventyrlystne svale bange?" - Sagde hendes mor - "Jamen, der er ingen grund til ikke at ville migrere, vi går alle sammen til en ny rede, et bedre sted, langt fra kulden, og du får mange venner!". Julia sagde farvel til alle fuglene og sagde, at hun skulle trække med sin familie, men at hun ville savne dem meget.
Den kloge nattergal sagde til Julia: "Ingen grund til at være ked af det, vores kære svale! Vinteren går hurtigt, og inden næste sommer er du tilbage!" Julia holdt sin mund og spekulerede på, om den kloge nattergal virkelig havde ret.
Og før den første sydenvind ramte lunden, flaksede følget af svaler mod nord, og med dem kæmpede lille Julia for at vise de andre svaler, hvor godt hun kunne flyve så længe. Da gruppen besluttede at lande, var Julia genert og prøvede at gøre sig bekendt med det nye træ, hvor de ville bo.
Gradvist besluttede hun sig for at udforske grenen, snart ville hun udforske en gren mere, hun gik rundt og observerede alt i stilhed, da der bag et løv dukkede en Uirapuru op, som sang smukt til hende og sagde: "Hej, hej! Hvilken en skønhed at modtage svalerne! tilbage! Velkommen, jeg hedder Chico, hvad med dig?" "Julia. Kender du svalerne?" "Åh ja. De kommer her hvert år." Pludselig blev de afbrudt af en Tuim, der løb væk fra en Patativa. "Hej!" - sagde Tuim - "Vil du lege? Vi leger gemmeleg".
Og så gik Julia tilbage til at være den eventyrlystne svale, hun altid var, legede med skovens andre fugle, hun fik venner for livet. Og hver gang hun vandrede sydpå om sommeren, ville Julia finde sine gamle naboer igen, og på den måde ville hun slå længslen ihjel!"
Så kunne du lide historien om svalen Julia?
Alle børns historier har en opdragende rolle, hvad enten det er at lære navne på dyr, farver eller at forberede børn til at håndtere forskellige situationer. Legene med plasticine er for eksempel sjove og udvikler også barnets motoriske koordination. Ikke sejt?
